Log ind / Bliv medlem
16-09-2013

Aldrig mere krise

Skal det være slut med kriser i Danmark?
Skal det have konsekvenser for politikerne, når de ikke formår at styre uden om kriser?


Ordet "krise" anvendes om hændelser og tilstande, som opstår utilsigtet, uforudset eller uønsket (officielt uønsket).

Regeringen kan være magtesløse ved force majeur, eksempelvis som ved store meteornedslag, vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier.

Men ved alle andre hændelser, være det sig økonomiske, religiøse, nationale, internationale, militære etc., vil alle hændelsesforløb i et land være en konsekvens af kombinationen mellem gældende lov, overtrædelse af denne lov og maglende lov. 

Af ideologiske grunde, både personlige og partipolitiske, kan regeringen vælge andre tiltag end de der er ønskeligt for landet, ved for eksempel en forfordeling af visse vælgergrupper, som derefter forventes at stemme på disse politikere.

Et eksempel af de alt for mange: Poul Nyrups vedtagelse af fastkronepolitikken, hvor konsekvensen bliver tabet af en meget vigtig styringsmulighed. Justering af kronekursen efter lønforhandlinger er ikke længere en mulighed, dansk-producerede varer bliver for dyre, eksporten falder, og 1 million danskere står uden arbejde. (Fra før Stauning til Anker Jørgensen blev der ofte devalueret efter for gavmilde lønforhandlinger, således at danske varer stadig kunne sælges) Den styringsmulighed er forsvundet med fastkronepolitikken, for at bevare balancen skal der også ændres i løn og arbejdsforhold. 

Et andet eksempel af de alt for mange: Anders Fogh Rasmussens indførsel af realkredittens afdragsfrie lån, som danner grundlaget for boligboblen, hvor gældsætning kunne sælges som højkonjunktur.
Realkreditten stiger i årene 2001 til 2007 med 1.500 milliarder kr. (fra 1.100 til 2.600 mia.) Hvor meget højkonjunktur er der tilbage når man trækker 250 milliarder ud af dansk økonomi 6 år i træk?

Stein Bagger måtte i fængsel for at optage lån med sikkerhed i bluff, han skulle have være politiker, så var der ikke sket ham noget.

Et tredje eksempel: Pernille Rosenkrantz-Theil, udtaler i uge 39 på dansk TV: "Det der er Danmarks allerstørste problem, er faktisk at danskerne ikke svinger Dankortet."  Hun vil øge gældsætningen (vi har altså overhalet grækerne i samlet gæld i kroner, men grækerne er dobbelt så mange til at betale tilbage). At 1 million danskere er bortvist fra arbejdsmarkedet, nævner hun ikke som Danmarks største problem. Det giver hundeliv og utryghed. Pernille Rosenkranz-Theil har erfaring, hun ved at hundeliv og utryghed giver stemmer til velfærdskannibaler.


spørgsmål til "Artiklens navn"


Du kan her besvare spørgsmål til artiklen
Du behøver ikke besvare dem alle lige nu. Du kan altid vende tilbage og svare på de sidste spørgsmål.

1 - Skal der være slut med krise i Danmark? - Svar: 25 DKK

Log ind for at svare på spørgsmålene

2 - Skal det have konsekvenser for politikerne når de ikke undgår kriser? - Svar: 25 DKK

Log ind for at svare på spørgsmålene

3 - Skal det have konsekvenser for politikerne når de ikke forudser boligboblen? - Svar: 25 DKK

Log ind for at svare på spørgsmålene

4 - Skal det have konsekvenser for politikerne når de laver statsunderskud? - Svar: 25 DKK

Log ind for at svare på spørgsmålene

5 - Skal det have konsekvenser for politikerne når de laver arbejdsløshed? - Svar: 25 DKK

Log ind for at svare på spørgsmålene

6 - Skal der stilles kompetancekrav til folketingsmedlemmerne før de kan vælges til folketinget. - Svar: 25 DKK

Log ind for at svare på spørgsmålene

7 - Skal folketingsmedlemmerne kun kunne stille op til folketinget ved hverandet folketingsvalg. - Svar: 25 DKK

Log ind for at svare på spørgsmålene

8 - Hvis politikerne bliver bedt om at blive iværksættere i perioden mellem valgene, at vi tæller antallet af eksportarbejdspladser de har skabt, at vi ganger dette tal med antallet af personlige stemmer ved næste valg, er dette en mulighed for at skabe kompetance i folketinget - Svar: 25 DKK

Log ind for at svare på spørgsmålene